Økonomi-/regnskabsmedarbejder

PKF Munkebo Vindelev, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab søger grundet stor opgavetilgang en økonomi-/regnskabsmedarbejder, som har lyst og evne til at indgå i erhvervsserviceafdelingen med 4 engagerede kolleger.

 

De primære arbejdsområder vil være følgende

·      Bogførings- og afstemningsopgaver

·      Oprettelse af betalinger

·      Lønadministrationsopgaver fra 1 til flere hundrede medarbejdere

·      Momsafstemning/-angivelser

·      Ledelsesrapportering

·      Øvrige ad-hoc opgaver 

 

PKF Munkebo Vindelev lægger vægt på

Du har erfaring som økonomi-/regnskabsmedarbejder og kan arbejde selvstændigt. Du kommer til at forestå det fulde bogholderi for forskellige typer erhvervsvirksomheder. Nogle af arbejdsopgaverne vil finde sted ude hos kunderne. Det er et ekstra plus, hvis du er hjemmevant i forskellige bogføringsprogrammer og har arbejdet i e-conomic. Du har formentlig en uddannelse inden for regnskab/økonomi som f.eks. Financial Controller/Finansøkonom eller lignende.

 

Du er vant til at holde hovedet koldt i travle situationer. Du brænder for økonomiområdet med alle dets interessante faglige udfordringer. Du kender til skarpe deadlines og vigtigheden af at være fleksibel, resultatorienteret og gerne up to date omkring praktisk erfaring af nyere dato med økonomi og rapporteringsopgaver.

 

PKF Munkebo Vindelev tilbyder

Et alsidigt job, hvor du arbejder i et uformelt og engageret miljø med attraktive ansættelsesvilkår og gode personaleforhold. Du kan selv vælge om stillingen er på fuld tid eller på deltid.

PKF Munkebo Vindelev har stor erfaring i alle de traditionelle revisorydelser og har en førende position inden for sit felt.  Virksomheden er medlem af Revisorgruppen Danmark, landets største og stærkeste sammenslutning af uafhængige revisionsfirmaer.

PKF Munkebo Vindelev er centralt placeret i Glostrup tæt på offentlige transportmuligheder. Der er gode og gratis parkeringsforhold hos PKF Munkebo Vindelev, og der er ansat 25 medarbejdere. Se endvidere
www.pkf.dk.

 

Nærmere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte den eksterne konsulent Thor N. Callesen fra Callesen Consulting på telefon 2128 0596. Send din ansøgning og CV snarest til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. mærket ”Økonomi-/regnskabsmedarbejder”. Enhver henvendelse vil naturligvis blive behandlet fortroligt, og vores klient bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Vi interviewer løbende. Tiltrædelse snarest mulig.

 

Aktuelle stillinger

Økonomi-/regnskabsmedarbejder

  

Kontakt

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

+45 2128 0596

Callesen Consulting is not using cookies on this website.