ORGANISATIONSUDVIKLING - på vej mod den kompetente organisation

Vi lever i en verden under konstant forandring. Det stiller store krav til virksomhederne og deres ledelsessystemer. De virksomheder, der har indrettet deres organisation på forandringsvillighed, kan hurtigere manøvrere og tilpasse sig nye markedsforhold end andre virksomheder, og det giver naturligvis en konkurrencefordel. Når strategi og værdier er forankret i den enkelte medarbejder, er fundamentet for en succesfuld forandringsproces på plads. De succesfulde virksomheder er i dag under konstant forandring - og det stiller krav til organisationen, ledelsesprocessen, forretningsgange, strategiudvikling mm. Det kalder vi organisationsudvikling, og resultatet er en kompetent organisation.

Det handler om mennesker
Callesen Consulting kommer typisk på banen, når det ikke kører tilfredsstillende i virksomheden. Måske trænger virksomheden til et brush up, og det sker som oftest gennem en organisationsudvikling, hvor vi arbejder med medarbejderne og ledelsen i fællesskab. Det starter typisk med et teambuildingseminar, hvor vi deltager som proceskonsulenter og stiller den indledende diagnose.

Organisationsudvikling – vejen til gode resultater
Resultatet af teambuildingen kan munde ud i en organisationsudvikling, fx i form af nye procestiltag, kundefokusering, etablering af nye forretningsområder, insourcing eller outsourcing af eksisterende forretningsområder. Måske skal ledelsen gennem en lederuddannelse, måske trænger virksomheden til friske øjne på og rådgivning om medarbejdere eller virksomhedens strategi.  Måske trænger visse medarbejdere til et coachingforløb, der kan få dem på sporet igen, eller måske skal der rekrutteres nye medarbejdere. Der kan være mange veje i en organisationsudvikling, men målet er altid en effektiv, professionel og kompetent organisation, der kan skabe gode resultater.

Kontakt os og hør om et uforpligtende møde.

Aktuelle stillinger

Økonomi-/regnskabsmedarbejder

  

Kontakt

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

+45 2128 0596

Callesen Consulting is not using cookies on this website.